Har du en bygning, der ikke er registreret i BBR?


Har du af kommunen fået at vide, at bygningen skal lovliggøres?
Forstiller du dig, at det er svært at få lovliggjort en bygning?
Kan du ikke overskue, at skulle finde vej igennem en tung og bureaukratisk selvbetjeningsløsning?

Bare rolig! Jeg skal nok hjælpe dig.



Sådan hjælper jeg dig

Når du har rettet henvendelse til mig via kontaktformularen, så kontakter jeg dig så vi sammen kan aftale et møde om din ejendom. 
Forberedelse til møde

Inden vores møde, forbereder jeg mig, ved at gennemgå ejendommen. Det indbefatter, at jeg undersøger om der er tinglyste deklarationer, lokalplan eller byplanvedtægt, som kan have indflydelse på ansøgningen og jeg gennemgår ejendommens byggesagsarkiv for at være helt sikker på hvilke udfordringer, der kan være i sagen.

Mødet på ejendommen

Sammen kigger vi på bygningen og gennemgår sagen, er der noget vi skal være obs på i ansøgningen?

Du hjælper med information til ansøgningen, det er fx min erfaring at ejerne altid ved noget om de tekniske forhold, også selvom de ikke selv har opført bygningen.

Jeg får taget relevante mål og eventuelle fotos.

Ansøgningsmateriale 

Jeg udarbejder ansøgningsmateriale, herunder begrundet ansøgning, relevante tegninger, og beskrivelse af tekniske forhold.

Jeg sender ansøgningsmaterialet igennem det obligatoriske ansøgningsmodul Byg og Miljø.

Så venter vi

Det kan tage lang tid at få lovliggjort bygninger. Det er forskelligt hvordan kommunerne prioriterer deres byggesager, og der er ikke lovkrav om hvor lang tid de må være om lovliggørelsessager. 

Hvis kommunen har yderligere spørgsmål eller mangler til byggesagen, tager jeg dialogen med dem og udarbejder det nødvendige materiale - uden ekstra omkostninger for dig.

Sagen afsluttes og BBR opdateres

Når kommunen har godkendt bygningen, udsteder de en lovliggørende tilladelse, registrerer bygningen i BBR og afslutter sagen.
Vi afslutter vores samarbejde og siger pænt farvel til hinanden.

Om LovligGør.nu

Jeg hedder Lise Guldager og jeg har startet LovligGør.nu, fordi jeg har erfaret at bygningsejere ofte finder det svært og tungt at få lovliggjort en bygning, som er blevet opført uden byggetilladelse. Jeg har i flere år tænkt, at hvis bare der var et firma, der havde forstand på lovliggørelsessager, som kunne hjælpe. Til sidst fyldte tanken så meget, at jeg måtte starte firmaet selv.

Jeg er uddannet arkitekt, og har arbejdet på privat tegnestue. Her tegnede jeg nye villaer og var ansvarlig for at ansøge om byggetilladelse og tilhørende dialog med kommunerne.
Derudover har jeg erfaring som kommunal byggesagsbehandler, især med behandling af lovliggørelsessager af helårshuse, sommerhuse og mindre byggeri, som udhuse og car

Jeg vil sige, at jeg ved en ting eller to om hvordan en ansøgning skal skrues sammen, hvilke regler der gælder for den konkrete ejendom og så har jeg tilmed insider-viden om hvordan kommunerne tænker.

Priser

Priserne omfatter opmåling af bygning og placering på grund, tegningsmateriale, ansøgning gennem det obligatoriske ansøgningsmodul, teknisk materiale og dialog med kommune. Prisen er en pakkepris, og der kommer ingen ekstra regning, hvis kommunen har yderligere spørgsmål.

Formålet med LovligGør.nu er at få lovliggjort dine bygninger. Det betyder, at du ikke får flotte arkitekttegninger med lækre detaljer. Jeg bruger tiden på at udarbejde det, der er nødvendigt til at komme igennem kommunes nåleøje, hverken mere eller mindre. Hvor lille nåleøjet er kommer an på typen af bygningen og omfanget af den. Derfor er der som udgangspunkt forskel i prisen på sekundær (garager, skure mv) og primær bebyggelse (boligareal). 

Priserne oplyst nedenunder er en rettesnor for hvad du kan forvente, men ved en samtale og gennemgang af din ejendom, aftaler vi en pris, der passer til din sag.

Sekundære bygninger

Garage, carport, udhus, skur, drivhus, overdækning til brænde,
overdækket terrasse og lignende.

8.000 kr

Boligareal

Tilbygning, tagetage inddraget til bolig, ekstra værelse, udestue og lignende.

15.000 kr

Kontakt mig for en uforpligtende samtale

Send email

Inkluder venlist et tlf nr jeg kan kontakte dig på og så mange detaljer som muligt om sagen.

LovligGør.nu    -   Hjælp til ansøgning om lovliggørelse

Lise Guldager, Kærvej 5, 3550 Slangerup - CVR 38558838

© 2023